Supermarkeder har altid brugt tricket med at placere hylderne med slik lige der, hvor man står i kø til kassen, så fristelsen er effektiv netop når blodsukkeret er lavt og børnene trætte. Med digitale mediers markedsføring er der bare blevet sat trumf på. Fordi de har samlet læssevis af data om min adfærd og mine præferencer fra sporene af mit liv på nettet, ved de lige præcis om det er gummibamser eller lakridskonfekt, der skal ligge ved udgangen for at jeg er lettest at friste. Og de har min opmærksomhed i langt flere timer end Føtex har. Derfor ved de også præcis hvornår jeg er mest tilbøjelig til at købe tøj, fordi jeg er trist, eller hvornår jeg er lettest at forføre til at bestille rejser, medicin – eller våben for den sags skyld. Og hvis ikke jeg er meget opmærksom og bevidst, er der ikke noget som helst, der afslører at alt dette er omhyggeligt designet til at ramme netop mine svage punkter.
I praksis lever vi mere og mere som Jim Carrey i filmen “The Truman Show” – i en stor iscenesættelse, som ligner virkelighed så meget, at vi ikke kan se forskel. Og ikke et sekund er der grund til at overveje, at alle andre befinder sig i hver deres helt anderledes, men ligeså specifikt og troværdigt designede personlige virkelighed.
Fra markedets og vækstideologiens synspunkt er det naturligvis genialt. Men når de skræddersyede varer vi tilbydes i det digitale rum er holdninger og politiske budskaber, bliver det problematisk, hvis vi ikke opdager, at de andre ikke ser den samme virkelighed som os. Og at den virkelighed vi præsenteres for i vores newsfeed, i annoncer og i vores søgninger på google, er subtilt og nøjagtigt designet til at ramme vores mest følsomme steder. Det er en dybt uholdbar situation for demokratiet.
Og gad vidst hvilke konsekvenser det har vores mentale helbred, at oplevelsen af en fælles virkelighed langsomt går i opløsning – uden at vi kan sætte fingeren på at og hvordan det sker. Hvis vi aldrig opdager andet end at det er stadig sværere at forstå hinandens virkelighedsopfattelse, kunne man let forestille sig, at det kunne virke nedbrydende på mennesker med lavt selvværd.