Hvad betyder ytringsfrihed,
Hvis der ikke er nogen der lytter?
Hvad betyder fredninger,
Hvis de bare kan ophæves?
Giver det mening at bekymre sig om ulighed,
Hvis alle snart er lige
Døde?
Giver det mening at bekymre sig om menneskelighed,
Hvis menneskeheden….?
Giver det overhovedet mening at bekymre sig om noget,
Når proportionsforvirringen allerede
Har spredt sit skidengule hentehår
Udover det meste af det net,
Der lukker sig stadig strammere om
Halsen på os?
Hvordan vil vi se
På det liv vi lever nu
Hvis det viser sig
At det her var
Den sidste tid?
Tiden hvor vi ikke længere
Kunne se hinanden i øjnene,
Når vi talte om vejret
Eller havet
Eller bierne
Eller demokratiet
Eller fremtiden
Alt det vi vidste,
Men ikke kunne se i øjnene,
Fordi det gjorde for ondt.
Alt det vi ikke kunne holde ud
At tale om,
Fordi frygten, skammen, skyldfølelsen alt for let
Blev til raseri, som vi kastede
I hovedet på hinanden.
Hvordan vi svingede
Som hysteriske penduler
Mellem panik og afmagt.
Hektisk talende for ikke at mærke.
Tvunget af selvopholdelsesdriften
Til at knuse de spejle,
Der kunne vise os den rædselsvækkende
Sandhed.
Fanget som bedøvede forsøgskaniner
I det umulige paradoks
At det var uudholdeligt at leve
Med gruen for fremtiden,
Men at vi måske ikke fik nogen
Fremtid overhovedet,
Hvis vi ikke så gruen i øjnene.
At vi inficerede hinanden
Med lammende afmagt,
Hver gang vi delte et nyt
Dommedagsprofeti,
Men hvis vi tav
Var vi en del af det samme selvbedrag,
Der truede med at blive vores nemesis.
Overvældet af den umulige opgave
At gennemskue hvilke trusler
Var reelle og hvilke blot distraktioner
Fra noget endnu værre.
At videnskabsfolk og forskere
Kunne skrive hundredevis af hyldemeter
Om de skader vi havde pådraget planeten,
Men først når en 15-årig pige
Med fletninger og alvorlige øjne talte sort-hvidt,
Var der nogen der lyttede.
Lyttede, indtil insektdød blev det nye sort.
Indtil en ny krise
Blev mere trendy, gik viralt, toppede listen.
At vi brugte tiden til at slå
Hinanden i hovedet med hver
Vores version af dommedag,
Mere optaget af at få ret
End at skifte retning.
At behovet for at føle os
Unikke, sku’ forhindre os i at stå
Sammen i kampen for det
der gjaldt os alle;
Det der var så oplagt vigtigt, at det virkede
Banalt, kedeligt, usexet.
Hvad vil vi sige til os selv
At vi skulle have gjort
Mens tid var?
