Hvem har opfundet ordet ”af-fredning”?
Kan du huske dem, der tog en i et-tag-fat, selvom man havde helle? Bøllerne man ikke havde tillid til, fordi de aldrig respekterede hverken ens grænser eller legens regler?
Jeg bor på Vesterbro i København, nærmere bestemt på Enghave Plads. Her har været gang i mange støjende ting de senere år med bl.a. metrobyggeri, distortion og skybrudssikring af Enghave Parken. Derfor har jeg nydt den særlige helle, jeg har fundet ude i Sydhavnen – 8 minutter på cykel og så kan jeg gå tur i den fredelige Fiskerihavn, mærke vandet, himmelen og det stadig levende havnemiljø. Og endnu bedre, tage en runde i det vildtvoksende grønne område, jeg aldrig har vidst havde et navn.
Først da det for nylig blev kendt, at Borgerrepræsentationen har besluttet, at området skal bebygges fra kant til kant med 550 boliger, fandt jeg ud af, at min helle kaldes Stejlepladsen. Og Stejlepladsen er nu blevet del af de mange studehandler for at få indtægter til By og Havn i hus ved at sælge byggegrunde.
I starten af oktober var vi til demonstration på Rådhuspladsen med fiskenet og det hele for at påvirke beslutningen. Stemningen var relativt fortrøstningsfuld: området var jo fredet.
Nu, mindre end en måned senere, har Folketinget på opfordring fra Overborgmesteren vedtaget at igangsætte en såkaldt ”affredning” af området.
Hvordan kan man have tillid til politikere og myndigheder, hvis en fredning med en håndbevægelse kan overtrumfes af en ”af-fredning”? Et ord, der slet ikke burde kunne eksistere, hvis begrebet fredning skal have nogen mening.
Udover at det virker dybt uhensigtsmæssigt på den måde at underminere borgernes tillid til det politiske system, mener jeg også den blinde udfyldning af alle byens mellemrum og heller er uendeligt kortsigtet.
Det er i ukurante mellemrum som Stejlepladsen, Fiskerihavnen og de netop nedrevne Slagtergårdene på Enghavevej, at de uforudsigelige ressourcer skal rummes. Alt det, der får det menneskelige til at udvikle sig ad andet end de kalkulerbare rationelle baner. Alt det, som gør København til en attraktiv by for såvel indbyggere som turister.
Forleden var Frank Jensen på besøg i Sydhavnen og citeres ifølge Politiken for på spørgsmålet om områdets værdier, at have svaret: ”Alle vil jo gerne slås. Det er det gode ved København.” Gad vidst hvor vred man skal være for at blive hørt. Eller er det ligesom bøllerne på legepladsen, der opfattede ofrenes modstand som en anledning til at pine dem endnu mere?
Og afmagtsfølelsen bliver ikke mindre, når det så ikke er muligt at få aviserne til at tage dette debatindlæg….