Snapchat

Hvis du og en anden hver dag sender hinanden et billede, får I begge to et “streak”. Det er en feature på det sociale medie Snapchat, som mange børn og teenagere er grebet af. Hvor det i starten af Snapchats eksistens var betydningsfuldt, hvilke billeder man sendte, gælder det nu bare om at akkumulere disse “streaks” – hvad billederne forestiller er fuldkommen underordnet. Det eneste afgørende er, at du ikke springer så meget som en eneste dag over. Hvis en af parterne i en “streak”-udveksling ikke sender dagens billede, ryger begge parters point – hvilket for særligt vedholdende unger kan være flere hundrede. Derfor er det vidt udbredt at bede andre “holde ens streak”, hvis man f.eks. skal på ferie uden netadgang. Så overlader man sin telefon eller sit logon til snapchat til en kammerat, der lover at sende alle de nødvendige daglige billeder, så man ikke mister sine streaks. Eller endnu værre, svigter de venner, der også ville miste deres, hvis man kom til at bryde strømmen af billeder bare en enkelt dag.

Når man ikke har prøvet det, lyder det fuldkommen absurd. Det kan være svært at forstå, hvordan nogen kan blive grebet af denne mekaniske udveksling af ligegyldige billeder (og når først det er et spørgsmål om streaks kan der reelt være tale om helt vilkårlige klik på kameraet bare for at have noget at sende).

Men på mange måder er Snapchats streak-feature et strålende eksempel på hvad der foregår på nettet. Her er ikke engang en tilsyneladende meningsfuldhed at skjule det bag. Fuldkommen renset for indhold eller formål udover det helt mekaniske at opretholde afhængigheden, burde det være et alvorligt wake-upcall.

Uden mindste subtilitet tapper Snapchat her direkte ind i de grundlæggende neurokemiske mekanismer, der er motoren bag al menneskelig adfærd.  Når vi får point, som streaks, aktiverer hjernen et dopamin-kick. Når den anden responderer med sit daglige billede, føler vi os om en del af et fællesskab, hvilket aktiverer et rart skud serotonin. Eller hvis vi er heldige måske ligefrem en dosis oxytocin, fordi udvekslingen giver os en dyb følelse af nærhed og forbundethed. Men hvis truslen om at miste de opsamlede point eller svigte den anden i relationen bliver påtrængende, aktiveres nervesystemet og vi oversvømmes af kortisol, med deraffølgende tilbøjelighed til øget stress og angst.

Altsammen ene og alene fordi din afhængighed af disse hormonelle rutscheture øger Snapchats andel af din tid, sikrer deres bid af territoriet i det mentale rum.