Kære venner !

 
I erkendelse af at jeg er ligeså meget en plage for facebook som facebook er en plage for mig, har jeg nu lavet en hjemmeside og en blog. I fremtiden er det primært der jeg vil dele mine tanker om udlicitering af stress, sociale medier, tekno-determinisme og andre trusler mod det mentale klima. Jeg lover at prøve at begrænse mig til at poste højst 2 gange om ugen ;-), så din opmærksomhed ikke bliver yderligere belastet end den allerede er.
Så kom meget gerne hvis du har lyst at følge med og deltage i en debat om hvordan vi skaber en større grad af mental bæredygtighed i samfundet.
http://mentalbæredygtighed.nu/blog/
Jeg kommer fortsat til at autoposte links på facebook, da det stadig er den mest effektive måde at sprede et budskab. Men jeg starter en selvstændig blog for :
1) at tage magten over mine ord tilbage og ikke kun at være prisgivet uforudsigelige algoritmers lunefuldhed
2) at undgå selv at være nødt til at gå på facebook i tide og utide
3) og for ikke at være med til at give folk en følelse af kun at kunne følge med hvis man er der.
Feel free to follow

Hvad er det med Løkkeriddernes guldgraverdrømme?

Hver gang jeg hører ordet disruption, mærker jeg uroen komme krybende op ad rygsøjlen. At vi har en regering, der tilsyneladende seriøst tror, at det giver mening at staten approprierer begrebet, burde gøre os dybt bekymrede for rigets tilstand.
I bund og grund handler disruption for mig at se om unge narcissistiske entreprenører, der hensynsløst vil rage til sig ved at bryde alle regler for social samfundsmæssig adfærd. Det er forretningsmæssige metoder, der bygger på den wildwest-kultur, der rådede blandt pionererne, da internettets territorier blev erobret. Guldgravere og banditter fandt her enorme områder udenfor sheriffens jusrisdiktion, hvor de ganske uhindret kunne tage kontrollen og begynde at udvikle stadig mere raffinerede metoder til at udvinde det nyfundne guld. Det guld som primært var at tappe data og sælge det videre. Vinderne i det goldrush blev dem, der fandt de bedst camouflerede måder at narre folk til at træde ind på deres territorium og blive længe nok til at de uafvidende havde efterladt al den viden om sig selv, som der er penge i at sælge videre. Lidt som i gamle kriminalfilm, hvor detektiverne prøvede at holde morderen fast i telefonen, så teknikerne kunne nå at spore opkaldet. Bare omvendt. Her var røverne, der prøvede at få alle oplysningerne.
Disruption har som sit primære formål at skabe kaos ved konstant at udvikle nye forretningsmodeller og nye forretningsområder, som endnu ikke er underlagt regulering. Det er en fordel for guldgravere, der vil presse markedet til det yderste. Men dette kaos betyder bl.a., at ingenting er sikkert for almindelige lønarbejdere. Vi bringes tværtimod i en tilstand af konstant alarm, der gør os til superlet bytte for guldgravernes Weapons of Mass Distraction, der så får endnu lettere adgang til vores data. Vores nervesystem, der allerede er i fuldt alarmberedskab på grund af konkurrencekulturens blinde insisteren på vækst, provokeres yderligere. Den præfrontale styring ligger underdrejet sammen med de andre kognitive ressourcer – og vi er lette ofre for annoncer, impulskøb og populisme.
Man kunne tro, at det var den slags kaos, som man havde staten til at beskytte borgerne imod gennem regulering og sikkerhedsnet i en tid fuld af omvæltninger. Men nej, vi har en regering, der tværtimod gør sig til fortaler for disruption.
Den eneste form for disruption vi kunne have brug for midt under stress-epidemien, er indførelse af borgerløn og en radikal nedsættelse af arbejdstiden. Men lur mig om det er det, der er planen med regeringens disruptionsråd….

Feel free to follow

Balancen mellem indre og ydre er presset

En af de største udfordringer som menneske er at finde en balance mellem indre og ydre. Mellem egne behov og andres. Begge dele er nødvendige – at kende og følge vores egen indre stemme, og at føle os som en del af sociale fællesskaber, hvor vi tilpasser os andres behov og ønsker i en levende udveksling.

Det er selv i de bedste perioder en stadig udfordring at få til at balancere.

Derfor er det værd at være opmærksom på hvad der sker med den balance, når forholdet mellem indre og ydre ændres så radikalt som det gør med de digitale teknologiers stadig større tilstedeværelse i vores liv. I stadig flere af døgnets timer befinder vi os i situationer, hvor vi primært bare reagerer på input fra en skærm – åbner mails, læser opslag, svarer, scroller, klikker, deler, indtaster passwords, udfylder formularer osv.

Når konkurrencestaten samtidig har gjort det muligt for markedslogikken at sive ind ad alle sprækker, så vi befinder os i en konstant konkurrencetilstand, hvor ydre vurderinger er afgørende, kan det være meget vanskeligt at holde balancen. Mellemrummene, hvor vi selv kan styre vores tid, vores tanker og vores adfærd indefra, fra vores egne behov, sansninger, længsler, drømme, visioner og værdier, er der stadig længere imellem.

Mange tyr til mindfulness, yoga osv. for at rette op indefra, hvilket kan være helt nødvendigt for at overleve, når stress og andre mentale livsstilssygdomme begynder at trænge sig på. Men jeg tror det er vigtigt at holde sig for øje, at ubalancen mellem indre og ydre også betyder, at man må se nærmere på hvad det er ved de ydre krav, der gør det så svært at holde balancen. Du kan lave nok så meget yoga og meditation, men hvis du igen og igen støder ind i urimelige vilkår på arbejdsmarkedet, er det en umulig stræben efter balance. Og hvis mindfulness bruges af arbejdsgivere til at presse folk til at yde endnu mere, bliver det endnu en kilde til stress.

Vi kan hver især have vores egne historier, der gør det svært at holde fast i vores grænser overfor andres krav. Men det betyder ikke at det er vores eget ansvar, når vi bukker under for urimelige krav.  Hvis vi er nødsaget til at lade os styre af udefrakommende krav, forventninger, fristelser og impulser i størstedelen af tiden, vælter læsset.

Derfor er mental bæredygtighed et forsøg på at se både indad og udad – og gøre det både individuelt og som samfund.

 

Feel free to follow

Digitalisering

Det bekymrer mig stadig mere, hvor store dele af tilværelsen vi ukritisk har sluppet kontrollen over. Jo mere stressede vi er (og ude af kontakt med vores egen kerne – behov og værdier), des sværere er det at fravælge de nemme løsninger, som de digitale korporationer frister med.

Vi har outsourcet vores hukommelse og vores stedsans til smartphones og Ipads.

Vi har overladt ansvaret for vores minder, vores familiefotos, vores musiksamling, vores bøger til  kommercielle services.

Vi har underkastet vores sociale liv og netværk globale monopoler.

Hvis alt dette ikke er skræmmende på alle mulige andre måder, burde i det mindste risikoen for afpresning bekymre os. Vores afhængighed er blevet så dyb og så omfattende, at vi bliver ufatteligt lette ofre, når nogen vælger at sætte prisen op for vores adgang til vores egne minder.

Men det er selvfølgelig svært at forestille sig andre muligheder, når staten allerede er gået foran med at sælge ud af kontrollen med samfundsmæssige kerneområder som DONG, nets, postdanmark, tdc osv.


4/2 2018 var jeg med i Anders Kjærulffs program “Aflyttet” på radio 24/7, hvor vi talte om digitalisering, monopoler og sociale medier. Lyt med her

Feel free to follow

Hævnen fra det indre barn

Når du har ladet pligten styre – eller måske bare gået imod dit temperament og tvunget dig selv til udadvendthed, handling, fart osv. – i længere tid, vil det indre barn til sidst have opsamlet så meget raseri, at selvet er nødt til at finde på alle mulige distraktioner for at holde al den smerte væk fra bevidstheden. Den sætter gang i psykosomatiske smerter og lidelser; den skaber problemer i dit parforhold; den drikker eller det der er værre – og den prøver bare generelt at holde din opmærksomhed fanget med alle tænkelige distraktioner. Der er et kæmpemarked, der lever alene af at tilfredsstille dette behov.
Men hvis du bliver ved med at undgå at mærke den smerte, sorg, raseri, der presser sig på, vil den blive ved med at hjemsøge dig – enten som forskudt vrede i form af road rage osv – eller i form af stress, depression, angst, psykosomatiske lidelser, parforholdsproblemer, afhængigheder osv.
Den bæredygtige strategi er i stedet at begynde at give det indre barn den omsorg, det kalder på – at give det chancen for at gøre sorgen om.
På mange måder er det indre barn et væsen, der må behandles som et almindeligt barn. Hvis man ignorerer, svigter, bebrejder, skammer det osv. kommer det tilbage med en grusom pubertet, spisevægring eller anden selvskadende adfærd osv.
Vi må i stedet lære at brug Plan B og give det indre barn de nødvendige kompetencer til at udtrykke sine følelser mere adækvat.

Feel free to follow

A Call to Cut Back Online Addictions. Pitted Against Just One More Click. – The New York Times

En digital pause kan give muligheden for at genoplive meningsfuldheden i aktivt valgte måder at kommunikere og opretholde sine sociale kontakter.

“I feel more invested in the time I spend with people. And because we interact less frequently, we have this idea that we want to make the most of the experience,” said Ms. Mushakevich, who says she is unlikely to reinstall the Facebook app on her phone. “That makes it seem more meaningful than if we had all of the time in the world, like we do on Facebook.”

Kilde: A Call to Cut Back Online Addictions. Pitted Against Just One More Click. – The New York Times

Feel free to follow

Hjernen på overarbejde

Udmærket måde at beskrive hvad der sker i hjernen, når vi lader alarmsystemerne styre. Omend deltagerne manøvrerer udenom den åbenlyse forbindelse mellem denne adfærd og den udbredte stress. Samt de politiske dimensioner for en kultur, der lader mennesker domineret af hjernens “trusselssystem” have magten. Et samfund styret af “komodovaraner”, der har slået det præfrontale kortex fra er jo tydeligvis ikke nogen særlig velfungerende størrelse…

Den menneskelige hjerne er slet ikke beregnet til den type hverdag, som vi har i dag. Det er faktisk umuligt for den at håndtere alle de indtryk og input vi får nonstop. Der er alt for mange ting, som den hele tiden skal reagere på og tage stilling til.

Det overload gør, at I nogle tilfælde, så reagerer hjerne på det forkerte indtryk, og dermed går andre vigtige ting vores opmærksomhed forbi. Fx er vi blevet dårligere til at lægge mærke til, hvordan andre mennesker har det, da vores hjerne hele tiden er i gang med andre ting.

Det sker, når vores hjerne er i ubalance – og den menneskelighed, som er årsagen til, at vi har så stor succes som art, har svære vilkår, når hjernen er i overload. Det er budskabet fra forfatterne til bogen ‘Hjernen på overarbejde’, som vi har besøg af i 55 minutter.”

 

Kilde: Radio24syv | Hjernen på overarbejde

Feel free to follow

Meditation er ikke et turbobrændstof for stressramte | Information

“Når du mediterer, øver du dig i at lade være med at gøre alt muligt andet end at mærke dit liv. Når du kan det, tager du beslutninger baseret på dine egentlige behov, du får inspiration, er kreativ, elsker og oplever dit liv. Det er muligvis ikke det mest effektive set fra et vækstperspektiv i et industrialiseret samfund, men det er det mest meningsfulde og sundeste, du kan gøre som menneske.”

Kilde: Meditation er ikke et turbobrændstof for stressramte | Information

Feel free to follow

Forholdet mellem menneske og natur

Bierne dør, vi er midt i den 6. massedød af arter, polerne smelter osv.  Strømmen af skræmmende information om klodens tilstand er stadig tiltagende.

Helt grundlæggende er problemet, at vi har gjort os så afhængige af forbrug og vækst, at vi har svært ved at forestille os en verden uden. Vores civilisation bygger på en myte om vækst, om fremskridt, der igen bygger på en myte om at vi, homo sapiens, står over naturen. Med de monoteistiske religioners opfindelse af en gud i menneskets billede grundlagde vi en katastrofal adskillelse mellem menneske og natur. I stedet for at være en integreret del af naturen, bildte vi os ind, at være sat på jorden for at herske over naturen. Konsekvenserne af denne megalomane hybris rammer os i disse år på alle fronter.

På den ene side er de ændringer af naturen, som menneskets hæmningsløse adfærd har forårsaget – det vi for at skubbe gruen lidt på afstand med et pænt  ord kalder det antropocæne – i fuld gang med at indhente os med oversvømmelser, bidød, storme, skovbrande osv.

På den anden side er de psykiske konsekvenser af adskillelsen mellem menneske  og natur ved at antage epidemiske proportioner. Det problematiske er både manglen på kontakt med fri natur, og vores manglende respekt for det faktum, at vi selv er natur med de fordele og ulemper det  indebærer. Symptomerne er ved at blive så alvorlige, at WHO sætter stress og andre mentale livsstilssygdomme på top 5 af trusler mod helbredet.

Vi ved (de fleste af os), at der må gøres noget – eller også er vi blevet ramt af følelsen af at det allerede er for sent. Det er et konstant dilemma hvordan man skal formidle de bekymrende forskningsresultater, så de vækker nok opmærksomhed til at føre til handling – uden samtidig at sprede så meget håbløshed, at folk i stedet rammes af afmagt og såkaldt klimaangst (når angsten for klodens fremtid bliver så overvældende, at det fører til deciderede angstanfald og depression, som det er udbredt blandt klimaforskere.)

En vej at gå er måske, at gøre mental  bæredygtighed til det omdrejningspunkt, der kan gøre det tydeligt, at de holdnings-og adfærdsændringer vi bliver nødt til at gennemgå, hvis vi skal bremse klimaændringerne, i realiteten også er de ændringer, der vil være mest hensigtsmæssige for vores mentale helbred. Sagt på en anden måde : det er det samme teknologi-fikserede vækst-ideal, der skader klimaet, som ligger til grund for vores mentale livsstilssygdomme. Det er de samme adfærdsændringer, der skal til for at gavne miljøet, der ville hjælpe os selv til at finde veje ud af stress, angst og depression.

Kun ved at finde frem til en mere harmonisk relation mellem menneske og natur, kan vi opnå såvel økologisk som mental bæredygtighed.

 

 

Feel free to follow

2 Buddhistiske munke er ude at gå en tur…

Der findes en gammel Buddhistisk historie (eller det burde der i hvert fald gøre) om to munke, der er ude at gå langs en vild flod. Pludselig hører de et råb og ser en mand, der kæmper hjælpeløst mod den stærke strøm. Munkene vader ud og redder manden i land, men mens de er ved at tage sig af ham, hører de et nyt råb ude fra floden. En kvinde er ved at drukne i strømmen, og straks springer munkene ud for at redde hende. Men de har dårligt fået hende op på bredden, før de ser en hel gruppe mennesker, der kæmper for livet ude i floden. Den ene munk er allerede på vej ud i vandet for at redde dem, da han opdager at den anden munk ikke er med, men løber op langs bredden. “Hvad laver du? Disse mennesker har brug for hjælp!” råber han. Uden at standse råber den anden munk tilbage over skulderen “Jeg skal op og finde det svin, der smider dem i vandet!”

Feel free to follow