Digitalisering

Det bekymrer mig stadig mere, hvor store dele af tilværelsen vi ukritisk har sluppet kontrollen over. Jo mere stressede vi er (og ude af kontakt med vores egen kerne – behov og værdier), des sværere er det at fravælge de nemme løsninger, som de digitale korporationer frister med.

Vi har outsourcet vores hukommelse og vores stedsans til smartphones og Ipads.

Vi har overladt ansvaret for vores minder, vores familiefotos, vores musiksamling, vores bøger til  kommercielle services.

Vi har underkastet vores sociale liv og netværk globale monopoler.

Hvis alt dette ikke er skræmmende på alle mulige andre måder, burde i det mindste risikoen for afpresning bekymre os. Vores afhængighed er blevet så dyb og så omfattende, at vi bliver ufatteligt lette ofre, når nogen vælger at sætte prisen op for vores adgang til vores egne minder.

Men det er selvfølgelig svært at forestille sig andre muligheder, når staten allerede er gået foran med at sælge ud af kontrollen med samfundsmæssige kerneområder som DONG, nets, postdanmark, tdc osv.


4/2 2018 var jeg med i Anders Kjærulffs program “Aflyttet” på radio 24/7, hvor vi talte om digitalisering, monopoler og sociale medier. Lyt med her

Feel free to follow

Look at me: why attention-seeking is the defining need of our times | Society | The Guardian

Vi må huske hvorfor det er så nødvendigt at skelne mellem opmærksomhed og intimitet.

“We don’t know yet whether social media makes people lonely. Even if it does, we should remember that it is also useful to keep real friendships going. But an MHF survey last month found that 30% of young Scots say social media makes them feel isolated. The 2015 Pisa schools report showed a dramatic fall across the developed world since 2012 in the number of children who would say that “I make friends easily at school”. By a small margin, those who use the internet the most were also most likely (17%) to say that they felt lonely – although we don’t know which was causing which, if either. We also don’t know how much of their time online was spent on social media.”

Kilde: Look at me: why attention-seeking is the defining need of our times | Society | The Guardian

Feel free to follow

A Call to Cut Back Online Addictions. Pitted Against Just One More Click. – The New York Times

En digital pause kan give muligheden for at genoplive meningsfuldheden i aktivt valgte måder at kommunikere og opretholde sine sociale kontakter.

“I feel more invested in the time I spend with people. And because we interact less frequently, we have this idea that we want to make the most of the experience,” said Ms. Mushakevich, who says she is unlikely to reinstall the Facebook app on her phone. “That makes it seem more meaningful than if we had all of the time in the world, like we do on Facebook.”

Kilde: A Call to Cut Back Online Addictions. Pitted Against Just One More Click. – The New York Times

Feel free to follow

I deleted WhatsApp for a year and here’s what I learned | Technology | The Guardian

Hvoraf kommer naiviteten, der har ladet os overlade vores data til firmaer, der herefter i realiteten kontrollerer vores sociale liv?

“Our default position is to mistrust strangers and governments, but we trust convenient services without really knowing anything about them. We trust that private companies use our data to “improve our lives”, but we hardly reflect on where our lives are taken. Facebook paid $19bn for a company that has encrypted the contents of messages since 2016 and does not advertise.”

Kilde: I deleted WhatsApp for a year and here’s what I learned | Technology | The Guardian

Feel free to follow

Digital afhængighed

Diagnosen digital afhængighed og bevidstheden om fænomenet er eksploderet i sidste halvdel af 2017.  Kritikken af de digitale mediers indbyggede afhængighedsskabende mekanismer kommer nu også fra en bred vifte af insiders i Silicon Valley. Og når selv Apples egne investorer begynder at kalde på tiltag for at forebygge digital afhængighed, ved vi at det er på tide at kalde til handling.  Jeg tror de begynder at se risikoen for at blive bombarderet af sagsanlæg ligesom tobaksindustrien, når folk inden længe i større antal bliver bevidst om hvor alvorlige skader smartphones, sociale medier osv. har forvoldt på det mentale miljø. Hvor invaliderende de mentale livsstilssygdomme, som disse medier er stærkt medvirkende til at fremkalde, er. Og hvor meget vi har mistet i de 10-15 år der er gået siden vi tillod disse medier at få så central en plads i vores liv.

I øjeblikket er der en  kærkommen og længe ventet bølge af opmærksomhed på emnet digital afhængighed – og de katastrofale konsekvenser dette misbrug har for vores mentale helbred, vores børns hjerner og den demokratiske udvikling. Det er meget glædeligt og kan forhåbentlig være med til at gøre os allesammen mere bevidste om både vores egen og vores børns adfærd med de afhængighedsskabende smartphones, ipads og sociale medier. Jeg vil her på hjemmesiden og i den tilhørende blog løbende dele ny forskning i emnet.

Men i betragtning af hvilke enorme økonomiske interesser, der ligger bag og hvor hensynsløst de udnytter de nyeste fremskridt indenfor neurovidenskab til at udvikle stadig mere effektive midler til at erobre vores opmærksomhed, skal vi ikke gøre os nogen illusioner om at vi bare kan slukke.

Derfor er det der ligger mig endnu mere på sinde at indkredse årsagerne til at vi er så let bytte for disse Weapons of mass distraction/Weapons of selfdestruction.

Jeg tror det er helt afgørende at vi bliver os disse dybere psyko-sociale sammenhænge bevidst, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at stå imod de digitale mediers stærke tiltrækningskraft.



 

How a half-educated tech elite delivered us into evil | John Naughton | Opinion | The Guardian

There are six core components of any addiction, according to James Roberts’ book ‘Too Much of a Good Thing: Are You Addicted to Your Smartphone?’

  1. Integration: how ever-present the behavior is in daily life.
  2. Euphoria: whether there is a feeling of anticipation or excitement around the behavior.
  3. Tolerance: the need for an ever-increasing ‘dose’ of the behavior to achieve the desired ‘high.’
  4. Withdrawal symptoms: feelings of irritability, stress, anxiousness, desperation and even panic that arise when not engaged in the behavior.
  5. Conflict: the degree to which the behavior impedes relationships with other people.
  6. Relapse: the degree to which attempts to limit the behavior fail.

Read more: http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-5147871/Social-networking-sites-controlling-mind.html#ixzz53sP79Y1F 

 —————-
En måde at se på afhængighed (uanset om det handler om alkohol, gambling eller digitale medier) handler om at en af de vigtigste underliggende årsager er manglen på forbundethed. Og at en af de bedste veje til at gøre sig fri af afhængigheden derfor kan være kontakt og fællesskaber.

 

Kontakt, fællesskaber, nærvær

 

Feel free to follow

Tech Backlash Grows as Investors Press Apple to Act on Children’s Use – The New York Times

Når selv Apples egne investorer begynder at kalde på tiltag for at forebygge digital afhængighed, ved vi at det er på tide at kalde til handling. Udbredt i tech-miljøet er skepsisen vokset over det monster Silicon Valley har skabt. Jeg tror de begynder at se risikoen for at blive bombarderet af sagsanlæg ligesom tobaksindustrien, når folk inden længe bliver bevidst om hvor alvorlige skader smartphones, sociale medier osv. har forvoldt på det mentale miljø. Hvor invaliderende de mentale livsstilssygdomme, som disse medier er stærkt medvirkende til at fremkalde, er.

Kilde: Tech Backlash Grows as Investors Press Apple to Act on Children’s Use – The New York Times

Feel free to follow

Velkommen

Velkommen til en levende platform for kritik af en kuldsejlet nutid – og et forum for visioner om en mere bæredygtig fremtid !

Mentalbæredygtighed.nu er et initiativ til at stå imod den afmagtsfølelse, det er let at blive ramt af, når man ser lidt for direkte ind i tidens udfordringer.

Hvis du er interesseret i at booke et foredrag, kan du se mine forskellige forslag på min profil på foredragslisten.


Jeg prøver her på hjemmesiden at samle brikkerne til et klarere billede af sammenhængene i en kaotisk tid, hvor det er altfor let at miste overblikket. Og den der ikke har overblik, taber let muligheden for indflydelse. Men verden ændrer sig så hurtigt i øjeblikket, at også denne side i højere grad er en proces end en facitliste.

Den pandemi af kriser vi i øjeblikket oplever i krydsfeltet mellem klimakrise, øget økonomisk ulighed og en voldsom stigning i mentale livsstilssygdomme, er i realiteten “bare” det seneste – eller det sidste.. – kapitel i historien om menneskers hæmningsløse forsøg på at undertvinge naturen. At overvinde, udnytte og kontrollere den for enhver pris, som vi har gjort med stadig accelererende effektivitet i mindst 500 år. Nu er turen bare kommet til vores sind. Når der ikke er mere vi kan pine ud af dyrene, af skovene, af havene og undergrunden, af de andre – de fremmede, de fattige, de anderledes – er der kun sindet tilbage. Den menneskelige bevidsthed er gennem de seneste 20 år blevet det primære objekt for rovdrift.

Vi lever i en kultur, der har sat marked over menneske og efterladt os med meningstab, afmagt og ensomhed. I forsøget på at indordne os under markedets logik, har vi måttet undertrykke stadig mere af vores menneskelighed, vores natur. Vi har stadig sværere ved at mærke og anerkende hvem vi virkelig er, hvad vi egentlig har brug for. Enhver kritik af strukturelle problemer bliver i disse år vendt til at være et individuelt problem. Som jeg ser det, har den omsiggribende privatisering på alle planer opløst de sidste rester af fællesskab og efterladt alle med en sådan mangel på kontakt, at vi er lette ofre for afhængighed af f.eks de digitale medier, der konstant kæmper om vores opmærksomhed.

Vores hjerner holdes i konstant alarmberedskab af konkurrencesamfundets idealer. Vores nervesystem befinder sig i en evig tilstand af kæmp eller flygt, der reducerer vores evner til såvel refleksion som empati til et minimum.

Jo mere vi bliver behandlet som ting eller maskiner i systemer, institutioner og kalkuler, des mere bliver vi selv som ting og maskiner : sjælløse og uempatiske. Og des mere er vi tilbøjelige til selv at behandle andre som ting og maskiner.
Vi er fanget enten i forsøget på at blive perfekte som maskiner – eller skamme os over ikke at have klaret den.
Vi oplever det  som et individuelt, et personligt problem – ensomheden, meningsløsheden, afmagten, truer med at overvælde os. Fordi selve problemet er netop adskilthed. Hvis vi ikke kan mærke os selv, kan vi heller ikke mærke andre.

Hvad hvis vi i stedet for at være et grænseløst marked for medicin, alkohol, distraktion, coaches, selvhjælpsguruer osv. kunne blive en modstandsgruppe, en bevægelse, et oprør?

Hvad hvis vi afviste privatiseringen af de mentale livsstilssygdomme og i stedet rejste fælles krav om mental bæredygtighed? Krav om at arbejdspladser påtager sig ansvaret for at skabe et bæredygtigt psykisk arbejdsmiljø. Krav om at der undervises i mental bæredygtighed i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Krav om at teknologier skal overholde et charter for mental bæredygtighed, der kan forhindre vanedannende funktioner.

Lad os sammen finde mellemrum og strategier for at bryde den selvforstærkende onde cirkel af stress, skam, isolation, afmagt, bedøvelse og digital afhængighed!

Vil du være med til at sige fra ? Gøre modstand ? Lave oprør ? Jeg kan ikke finde ud af at få indsat et kommentarfelt her så abonner på bloggen og skriv kommentarer der 😉


Feel free to follow