Book et foredrag

Jeg kommer meget gerne ud til biblioteker,  foreninger, forsamlingshuse osv. og fortæller om mine tanker om mental bæredygtighed  – og de måder vores kultur konstant truer vores mentale helbred. Jeg har indtil videre udviklet de to nedenstående foredrag, men arbejder på at lave flere med forskellige vinkler på temaet. Skriv i kontaktfeltet eller ring (22435011), hvis du er interesseret i at høre mere eller booke et foredrag.

“Den stressramte er ikke syg – det er vores kultur”

– varighed ca.1 -1.5 time –  afhængigt af tilhørernes engagement (Pris 4500 kr)

I dette foredrag uddyber jeg mine tanker om hvordan alle de symptomer vi kalder stress måske i realiteten er en besked fra vores indre om at vi ikke længere kan holde ud at gå på kompromis med vores værdier. Måske skulle vi holde op med at sige “jeg har stress” og begynde at sige “jeg har værdier” i stedet for ?
I en inspirerende form med bl.a. eksempler fra egne oplevelser med stress og depression vil jeg med dette foredrag gerne være med til at løfte skammen fra alle de stress-ramte, deprimerede, angste og ensomme ved at pege på de problematiske tendenser i vores kultur, der har taget overhånd i den uheldige konstellation af konkurrencementalitet, effektivitets-kult og digitale teknologier. Tendenser, der dybest set truer retten til at være menneske.
Det er på høje tid vi generobrer kontrollen over vores opmærksomhed, så vi kan begynde at rette den mod de spørgsmål, der er helt afgørende for os alle : Hvilken fremtid ønsker vi? Hvordan sikrer vi at mennesket fortsat har en rolle, når den tekno-deterministiske elite kører på med digitalisering og såkaldt kunstig intelligens? Hvordan udvikler vi en kultur, der er kendetegnet ved en højere grad af mental bæredygtighed?

“Er retten til at være menneske en menneskeret?”

– varighed ca.1 -1.5 time –  afhængigt af tilhørernes engagement (Pris 4500 kr)

Jeg vil gerne foreslå en tilføjelse til menneskerettighederne:
Retten til at være menneske. Jeg ved godt det kan lyde fjollet og overflødigt. Retten til at være menneske er vel en selvfølge, tænker du måske. Og det er det måske også i et vist omfang, på visse områder, indtil videre. Men jeg oplever at retten til at være menneske i stadig højere grad er under belejring. Ikke voldeligt og direkte. Mere subtilt og underforstået – men til gengæld på mange fronter. Jo større rolle vi tillader digitale teknologier og såkaldt kunstig intelligens at spille i vores liv, des stærkere synes tendensen at være til at vi behandler os selv og hinanden som maskiner. Vi presses til at være stadig mere effektive, mere perfekte, mere robuste for at kunne måle os med teknologien. Samtidig begynder der at være en udbredt bekymring for at robotter skal tage vores arbejde og efterlade en masse mennesker uden funktion i samfundet. Men når man opdager hvor meget af ens tid, der allerede er styret af skærme og anden digital teknologi – hvor mange af ens handlinger, der er reaktioner på inputs fra skærme og gadgets – kan man få den næsten endnu mere skræmmende tanke, at det er os, der er blevet robotter – programmeret af Silicon Valley til at klikke, swipe og like.

Jeg tror det er helt afgørende at vi begynder at blive opmærksomme på denne trussel, så vi kan forsvare retten til at være menneske inden det er for sent.

Hvordan kan vi generobre retten til at være natur?
Hvordan kan vi genoprette troen på det særligt menneskelige – fejlbarlighed, sårbarhed, tvivl, refleksion, kærlighed?

 

[submit “Send”]